I vuggestuen og børnehaven er vi opmærksomme på inddelingen af børnene.
Vi har skiftende opdeling i små og store grupper i løbet af dagen, det giver en bedre pædagogisk kvalitet, da børnene har glæde af at få erfaringer med både små og større grupper.
Små aldersopdelte grupper giver mulighed for at planlægge målrettede pædagogiske aktiviteter for aldersgruppen, ligesom det ofte giver en tættere og mere direkte interaktion mellem børn og voksne, hvilket fremmer børns læring. Samtidig kan de små grupper ofte give færre konflikter sammenlignet med større grupper.
De større grupper giver børnene erfaringer med at indgå i et samspil med flere børn, hvor de kan spejle sig i flere og andre aldersgrupper.