I Børnehuset Balder bruger vi bl.a. SMTTE-modellen, når vi skal planlægge og evaluerer pædagogiske aktiviteter. En SMTTE-model er et redskab, der hjælper os med at planlægge, og som bl.a. kan bruges til udvikling.
SMTTE-modellen består af fem elementer:
• S – Sammenhæng
• M – Mål
• T – Tiltag
• T – Tegn
• E – Evaluering
Eksempel på SMTTE-model kunne være:
SELVHJULPENHED
Sammenhæng: Vi vil i vuggestuen have fokus på at børnene bliver mere selvhjulpne. Det vil vi gøre ved at opmuntre børnene til at hjælpe i forskellige hverdagssituationer som f.eks. spisesituationer, i garderoben og på badeværelset. Vi vil skabe genkendelige rutiner for børnene ved at være tydelige og italesætte de forskellige situationer.
Det vil være Spilopperne - Vores store gruppe, der er særligt fokus på, da det er dem der nærmer sig, at skulle gå i børnehave. I børnehaven er børnegrupperne større og der vil være krav om, at børnene selv hjælper til og klarer det de kan f.eks. selv tager tøj på når de skal ud.
Da vi i vuggestuen er meget ude af huset, betyder det også at der hver dag bliver brugt tid på at tage overtøj af og på i garderoben. Ved at børnene bliver mere selvhjulpne, vil ventetiden i garderoben mindskes og børnene vil have mere tid til at lege og mere tid i f.eks. hallen og skoven.
Mål:
• Børnene lærer at mestre forskellige krav og udfordringer i vuggestuen
• Børnene kan og vil selv
• Børnene bliver parate til overgangen fra vuggestue til børnehave
• Børnene bliver mere selvhjulpne
Tiltag:
Personlig alsidig udvikling
• Personalet italesætter og forbereder børnene på hvad der skal ske
• Personalet sætter ord på børnenes handlinger
Sociale kompetencer
Personalet opfordrer børnene til selv:
• At øve sig i at vente på hinanden og hjælpe hinanden
Sprog
Personalet opfordrer børnene til selv:
• At sætte ord på egne behov
Krop og bevægelse
Personalet opfordrer børnene til selv:
Spisesituationer:
• At komme op og ned fra skamlen
• At øse mad og vand op
• At sende skåle og kander videre
• At tage af bordet
• At tørre fingre og mund
Badeværelset:
• At hjælpe med at få tøjet af og på
• At hjælpe med at finde tøj, bleer, sut, bamse
• At sidde på toilettet og se om de kan tisse
• At vaske hænder med sæbe og tørre fingrene
Garderoben:
• At hjælpe med at finde deres overtøj
• At hjælpe med at få overtøjet af og på
• At hjælpe med at hænger deres tøj på plads efter brug
Tegn:
Alsidig personlig udvikling:
• Børnene får et øget selvværd i forhold til at kunne tingene selv
• Børnene tager initiativ og viser lyst til selv at gøre tingene
• Børnene får mod på mere – nye udfordringer
Sociale kompetencer:
• Børnene hjælper hinanden og har øje for hinanden
Sprog:
• Børnene spørger om hjælp og giver udtryk for deres behov (f.eks. bleskift)
Krop og bevægelse:
• Børnene mestrer dagligdagens fysiske udfordringer
Evaluering: Vi vil midt i forløbet evaluere på hvordan det går og om noget skal justeres, og til slut vil vi i vuggestuen evaluere på, hvad vi kan tage med videre som en del af hverdagen.